Opstaldning

Karlslundegaardens

Ridecenter

Bokse

Heste og ponyer opstaldes i bokse på tørv, spåner og/eller træpiller..


Foder og fodring

Der fodres 3 gange dagligt, kl. 7, ca. kl. 13 og kl. 20. Vi fodrer med foder fra KRAFT samt wrap til alle måltider. Wrap gives ad libitum, dog altid kun så meget som hesten har behov for.


Skal din hest/pony have medicin om morgenen, er vi gerne behjælpelige med det, i det omfang, det kan lade sig gøre.


Folde og foldordning

Alle pensionærer på ridecenteret har adgang til ridecenterets folde efter aftale.

Herudover er det muligt at tilmelde sig stedets foldordning.


Opstaldningskontrakt

Ved opstaldning på Karlslundegaardens Ridecenter udfyldes en opstaldningskontrakt. Kontrakten underskrives af heste-/ ponyejeren eller dennes forælder/værge. Der indbetales et depositum svarende til 1 måneds boksleje (incl. foder). Depositum + 1. måneds staldleje skal være betalt senest ved hestens/ponyens ankomst til ridecenteret.


Der er 1 måneds opsigelse og man skal opsige sin boks senest den 15. i måneden før. Dvs. at hvis man ønsker at opsige sin boks f.eks. pr. 30. juni, skal man opsige boksen senest den 15. maj. Man står på sit depositum den sidste måned, dog opkræves evt. tilkøbsvalg og evt. prisstigninger i pensionsprisen.


Personale og henvendelse vedr. opstaldning mv.

Vi har fast staldpersonale.


Beskeder til ridecenteret/personalet vedrørende din hest, opstaldningen, stedets faciliteter mv. bedes i videst muligt omfang givet på mail: p-win@mail.dk


Eller brug ”Besked” tavlen i den Store stald (til praktiske dag til dag beskeder).


Karlslundegaardens Ridecenter, Karlslunde Landevej 34, 2690 Karlslunde. CVR-nr: 39707306. Kontakt: ridecenter@karlslundegaarden.dk